Ny Sponsor
Bliv sponsor for den nye kapsejladsform Århus Two Star Race
Århus Sejlklub har introduceret en ny kapsejladsform. Indtil videre er det den eneste egentlige etapesejlads i Danmark. Herudover er sejladsen speciel ved, at den er for kølbåde, hvor hver båd (uanset størrelse) kun må have to besætningsmedlemmer. Det giver helt andre udfordringer end traditionel sejlads, når kun to mand skal gøre det samme arbejde som normalt gøres af besætninger på 3-10 mand.
Århus Sejlklub testede sejladsformen i 2007 med stor succes, og indstifter nu sejladsen som en årligt tilbagevendende kapsejlads. Vi søger nu sponsorer til sejladsen.
Hvad omfatter et sponsorat?
Vi har to sponsorformer: Hovedsponsor (som der kun bliver én af) og Præmiesponsorer.
Hovedsponsor kan f.eks. bidrage med:
· kr. 10.000- til klubbens udgfter i forbindelse med sejladsen.
· en førstepræmie
· svedtransporterende T-shirts til alle deltagere og officials
· stævne-hækflag til alle deltagere
Præmiesponsorer kan bidrage med forskellige former for kapsejladspræmier.
Hvad tilbyder vi vore sponsorer?
· Hovedsponsoren får "døbt" sejladsen i sit eget navn.
· Sponsorer får logo og reklameplads på alle dokumenter (indbydelser, sejladsbestemmelser, resultatlister, hjemmeside m.v.)
· Sejladsens (hovedsponsorens) navn bliver brugt i alle pressemeddelelser og anden kommunikation.
· Hovedsponsoren får logo på T-shirt til alle deltagere og officials.
· Hovedsponsoren får logo på sejladsens hækflag på alle deltagere.
· Hovedsponsoren kan evt. få streamer med logo på deltagende både.
· Hovedsponsor kan få logoflag på dommerbåde og på klubbens standermast under stævnet.
· Alle sponsorer inviteres med ledsager til festmiddag i Ballen lørdag aften.
Vi er desuden åbne for andre muligheder for at maximere værdien af et sponsorat.