Selvstyrer
Af: Torben Houborg [Webmaster]
Selvstyrer bliver nu tilladt i Århus Two Star Race
Selvstyrer bliver nu tilladt i Århus Two Star Race
Århus Two Star Race er en sejlads, der skal udvikles af sejlerne selv. I sejladsledelsen gør vi derfor meget ud af evaluering og tilbagemeldinger fra deltagerne, gerne med forbedringsforslag. Et af de forslag, der er nævnt flere gange handler om selvstyrer. Sejladsledelsen har derfor foretaget en meningsmåling blandt deltagerne i Århus Two Star Race 2008. Resultatet var meget klart. Ikke mindre end 80% af de indkomne besvarelser anbefalede at selvstyrer skal tillades i sejladsen. I sejladsledelsen er vi nok lidt overraskede over det store flertal, og det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig. Vi har derfor besluttet at sejladsbestemmelserne for 2009 skal tillade brug af selvstyrer på bådene i Århus Two Star Race.
December 2008 Per Asmussen
12.12.2008