Praktiske informationer
Af: Thomas Holm Sennels
Vi glæder os til at se jer til Århus Two Star Race.
Her kan du læse nogle praktiske informationer omkring sejladsen.
Praktiske informationer til alle deltagere i Århus Two Star Race
Kære Two Star Sejler,
Vi glæder os til at se jer til Århus Two Star Race. Nogle praktiske informationer:
Bureau:
Åbner lørdag 13/6 kl. 0800 for indcheckning og udlevering af startlister m.v. Vi kan i år desværre ikke byde på morgenbuffet i sejlklubben.
Skippermøde:
Afholdes lørdag 13/6 kl. 0830
Havneplads i Ballen:
Ved indcheckningen udleveres strips, der ved ankomsten til Ballen Havn skal fastgøres synligt i rig eller søgelænder som kvittering for betalte havnepenge. Hvis disse mangler kan havnen opkræve havnepenge fra båden.
Vi ligger alle i Ballen Havns sydlige del (ved de nye toiletbygninger) hvor pladserne er reserverede til deltagere i Århus Two Star Race.
Århus Two Star Race trøjer:
Ved indcheckningen får alle deltagere Hummel sportstrøjer med Århus Two Star Race logo lavet af Recommended.
Happy Hour:
Lørdag eftermiddag efter målgang bliver der på et tidspunkt (der annonceres i Ballen) happy hour på restaurant Dokken med fri vin, øl og vand for alle deltagere iført den udleverede sportstrøje. Bemærk at trøjen fungerer som "adgangsbillet", således at der kun er fri bar for sejlere iført trøjen.
Pas på stenrevet:
Langs stenmolen ved Århus Lystbådehavn er der udlagt et stenrev i en afstand på ca. 10-20 m fra molen.
Vejr og strøm:
Kan ses på www.dmi.dk f.eks. på PC'en i Århus Sejlklub.
09.06.2009